Gå til hovedindhold

Kontrabas

Fra 4. klasse

Indhold

    Kontrabassen er det største strygeinstrument, som kan spille de dybeste toner. Den har stor betydning, fordi kontrabassen danner grundlaget i mange sammenspilsgrupper.

    Kontrabassen har derfor fundet sin plads i mange sammenhænge, så der kan altid blive plads til en, der spiller kontrabas. Både i jazz, folkemusik og klassisk har kontrabassen sin faste plads, og det er kun fantasien, der sætter grænse for hvad man kan bruge den til.

    Grundlaget for at spille musik fra forskellige genrer, er det samme; man skal vide, hvordan man laver tonerne, og hvor de ligger på instrumentet.

    Der kan også spilles melodier på kontrabassen, og da lyder det, som en kæmpe, der synger, eller måske blot brummer, sagte for sig selv.

    Der kan lejes en kontrabas hos Kulturskolen, og kontrabassen findes også i børnestørrelser, ligesom violiner, så man behøver ikke at være udvokset for at kunne komme i gang.